top of page
FORSIDE: Welcome
streetcut_baggrund.png
StreetCut_FNy_Chris_ril_web.png
Logo_Stort_rgb_trans_1044x972px_gade_teater.png
Tekst_element_1_hvid.png
9. - 11. AUGUST 2024

Vi glæder os til at præsentere publikum for cremen af dansk og internationalt gadeteater og artisteri.

Det spændende program er undervejs, og vil byde på på det mest utrolige gadeteater i verden, samt spændende events. Herunder kan du læse om de forestillinger vi allerede ved vi får på programmet.

Bruital Cie ”Wanted” FR

En uovertruffen western pastis, hvor alle klichéerne gestaltes af den kvindelige skuespiller Lorraine Brochet og understøttes af musikeren og lyd ekvilibristen Barnabe Gautier.  ”Wanted” er indenfor sin genrer i særklasse. En forestilling der vil ramme vores publikum lige i hjertet.

Luigi Ciotta ”Shoeshine” IT

Luigi Ciotta har før besøgt Street Cut og i år møder vi ham i et klassisk skopudser set-up. Luigi udmærker sig ved at have den helt unikke kommunikation med sit publikum, som gør ham i stand til at improviserer med alle der er bland publikum.

Von B bis Z ”How things go”  DE/US/CH

Forestillingen kombinerer ny cirkus-, fysisk- og objekt-teater. Forestillingen er stærkt inspireret af stumfilmens traditioner og deres grundlæggere, som Chaplin, Keaton, Llyod og andre. I "How things go" prøver to fyre at bygge noget, der er bemærkelsesværdigt for deres liv. På deres vej møder de objekter der forårsager en kæde af reaktioner, hvor svigt inkarneres, i arkitekturen af deres plan. Men uden at give op og opretholde deres sans for humor fortsætter de med at rulle, stædige som en sten der falder i vandet.

Cie Basinga ”Soka Tira Osoa” FR

Basinga tager linedans til nye højder. De indtager byrummet og skaber en oplevelse, der både inkluderer og overrasker. Publikum og kunstnere møder hinanden, helt tæt på og samtidig meget højt oppe. Forestillingen undersøger hvad der sker, når vi er gensidigt afhængige af hinandens hjælp og tillid. Hver eneste person spiller en vigtig rolle, for det er publikum, som holder linen !

Denne forestilling er i absolut verdensklasse og den største satsning Street Cut nogensinde har lavet !!

Kompagni 47 ”Grim Engel” DK

En fysisk forestilling med forførende dansetrin, vilde stunts og rå følelser inspireret af fænomenet Englen. Englen opfattes som den ultimativt perfekte skabning, men er det nu også virkeligheden? Det undersøger tre kvinder forklædt som engle, mens de danser, springer og kaster med hinanden. Forestillingen iscenesætter kvinders råstyrke, vildskab og sensitivitet på en og samme tid. Den skal opfordre unge til at give slip på perfekthedskulturen og i stedet gribe i deres vildskab, gejst og kreativitet.

Collectif La Méandre ”Bien Parado” FR

En mystisk hætteklædt person skubber en stor kasse ind midt mellem publikum. Hun bevæger sig til DJ ens dystre musik. Men i takt med musikken bliver mere rytmisk og dansant, smider danseren hættetrøjen og kaster sig ud i en vildt fascinerende. Og livsbekræftende dans i blandt publikum,- som hun undervejs for opmuntret til at danse med. Denne danseforestilling vil udfordre vores traditionelle Street Cut publikum, men vil uden tvivl henrykke festivalens unge publikum.

Art Farm ”Frikadelle” DK

Med musik af Vivaldi, professionel dans, og rigtig mad på scenen, følger vi den overdådige kreation af en frikadelle. Koreografen, Meng Ting Liu er oprindelig fra Taiwan. Hendes perspektiv på dansk kultur, og hendes evne til at bruge et letforståeligt emne og præsentere det gennem dans, har skabt dette lille mesterværk der indkapsler forståelsen af dansk mad-kultur.

Arctic Ensemble ”Adrift” FI

Bliv taget med på et fantastisk sejl eventyr, som du kan få lov til at nyde, helt uden at få våde fødder! Showet er en kombination af gadeteater, akrobatik, balancering gennem dans. Showet handler om at bærer hinanden, krydret med et humoristisk tag på livet.

De Røde Heste ”Skønhedsmaskinen” DK

Skønhedsmaskinen - emotionel teknologi i praksis!!! Eksklusivt! Revolutionerende! Hjertegribende! En forestilling hvoraf man får et smukt ansigt. Absolut intet ubehag! Bliv klogere på verden og opdag skønheden ved dig selv på kun 7,5 minutter! Brugt af førende psykologer verden over! Anbefalet af Sundhedsstyrelsen! Guldmedalje ved Verdensudstillingen i Skals i 2017!

Bazzookas DE

Bandet laver koncert i en gammel amerikansk skolebus og inviterer publikum indenfor. De er klar med den fedeste energi og er klar til at starte en fest mellem publikum.

 

Toc de fusta ”Friends of Cruso” ES

Sidste år legeplads fra Catalonien, var så stor succes at Street Cut har inviteret dem til at komme igen. Så glæd dig til at gense og prøve de magiske, veludførte og legefulde spil og maskiner, der henvender sig til alle aldre.

Faster Cool ”Glimmer På - teaterkoncert” DK

Med original musik, sang, dans, lyd og lys i en smuk scenografisk ramme tager det lille funky orkester publikum med på en forfriskende, boblende, finurlig og sjov musikalsk rejse hvor de sammen med publikum kaster glimmer på dagen.

Fællesskab, bevægelse og glæde!

Publikumsopbygningen er skiftet ud med et dansegulv, for her tager publikum aktivt del i sangenes individuelle fortællinger med krop, udtryk, fagter og følelser.

Dansk Rakkerpak ”Balder og Dragen” DK

En klassisk Rakkerpak forestilling præsenterer middelaldertruppen, som fortæller historien om  Balder og Dragen.  Alle middelalder klicheerne bliver taget under kærlig behandling og alle roller spilles af truppens medlemmer. Vi møder Balder, den luth spillende unge mand og helten forestillingen, men også den magtfulde Konge og hans underskønne prinsesse, ridderen af det rektangulære kakkelbord og den grumme sorte ridder, Præsten og hans vækkelsesprædikanter og ikke mindst den ildspruttende drage.

FORSIDE: Tekst
program

STREET CUT 2024

Næstved Internationale Gadeteaterfestival arrangeres af Dansk Rakkerpak & Faster Cool og Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Grønnegades Kaserne Kulturcenter
10 Grønnegade

Næstved, 4700

Danmark

+45 5588 3940

street cut 2018 (87).JPG
FORSIDE: Contact
bottom of page