CameliOrqestra_plejehjem - Foto Karsten Piper.jpg

CameliOrquestra 2.0

GLiMT (DK)

Nycirkus
55 minutter

Musik er vibrationer, der rammer kroppen og starter en impuls. En impuls, der kan blive til et lille vip med foden, en rytme i skuldrene eller i CameliOrquestras tilfælde halsbrækkende akrobatik, der sætter tyngdekraften på pause. Forestillingen udforsker, hvad fællesskab kan være, gennem cirkus og musik, med den vildeste timing i jagten på dét, der rammer lige i hjertet. Fællesskabets dynamikker og den kollektive skaberkraft er omdrejningspunktet. Hvordan bidrager den enkelte til det kollektive, og hvordan kan kollektivet løfte én op? Performerne er frygtløse, musikalske cirkusartister. Frit fald ned ad stolper og pæle, dans på slap line, kast med hinanden gennem luften og meget mere bliver kombineret i et væld af variationer i en topunderholdende koncert med nordisk gypsy-folk-funk-punk kærlighedssange i et univers af skæve eksistenser, store drømme og poesi.

Her kan du opleve CameliOrquestra på Street Cut 2022:
Lørdag kl. 15.15 på Festivalpladsen

 
CameliOrquestra
Vis